Friis & Moltke tegner Tornbjerg Gymnasium
Arkitektfirmaet Friis & Moltke A/S har i samarbejde med entreprenørfirmaet Pihl & Søn og ingeniørfirmaet Moe & Brødsgaard vundet konkurrencen om til - og ombygning af Tornbjerg Gymnasium ved Odense. Byggeriet har et samlet budget på 63 mio. og forventes færdiggjort i oktober 2010.
Som motivation for valget af forslaget, anfører bedømmelsesudvalget bl.a. at;
- Hovedgrebet, med tilbygninger, der underordner sig den oprindelige struktur, forekommer rigtig og giver det samlede anlæg en fin balance samt at man ved hjælp af de store, røde murstensflader ved trapperne samt læmurene, bindes nyt og gammelt til et fint harmonisk anlæg, hvor det tydeligt markeres, hvad der er nyt og gammelt.
Projekteringsarbejdet er påbegyndt.
Kilde: Friis & Moltke