23948sdkhjf

Omdiskuteret byggeri endelig i gang

Efter et langt tilløb kan ejendomsselskabet Realea endelig sætte spaden i jorden og på mandag den 18. maj tage det første spadestik til opførelsen af en ny etageejendom ved Marmorkirken i København.
Den nye etageejendom opføres i et moderne formsprog, men tager udgangspunkt i Meldahls oprindelige arkitektur, der dominerer pladsen omkring Marmorkirken.

Således respekteres faginddeling og højden på tagryg, gesims og altaner i den øvrige bebyggelse:

- Det har været en lang proces at nå her til, men det er naturligt, når man står overfor et så følsomt og historisk område, som her. Nu går vi i gang med selve byggeriet. Vi glæder os til at bygge dette fantastiske hus, som vi tror på kommer til at skabe en værdig afslutning på det historiske anlæg, siger Realea-direktør Peter Cederfeld.

Bygningen, der bliver på godt 1.100 m², er tegnet af den anerkendte engelske arkitekt Tony Fretton, som tidligere i en række europæiske byggerier har udvist særlig evne til at arbejde i historiske og bymæssigt tætte omgivelser.

Stuetagen og første sal skal udlejes til erhverv, mens de øvrige etager bliver udlejet til beboelse. Byggeriet gennemføres med Københavns Byggestyring A/S som byggestyrer og HaCaFro Rådgivende Ingeniører A/S som rådgivende ingeniører og forventes færdigt i 2010.

Kilde: Realea

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078