Stort underskud i første regnskabsår
Et underskud på 6,57 mio. kroner efter skat blev resultatet af det første driftsår hos virksomheden Lockon, der tilbyder sikring af private hjem.
Blandt andet som følge af finanskrisen nåede man imidlertid ikke den budgetterede omsætning. Det resulterede i et underskud på 6,57 mio. kroner efter skat i selskabets første regnskabsår, og egenkapitalen er herefter negativ med et minus på 0,57 mio. kroner.
Der er efterfølgende tilført 5 mio. kroner i likvide midler, ligesom ledelsen har indledt dialog med større virksomheder omkring partnerskab på en række områder. Disse skal bidrage positivt til selskabets udvikling, men først fra 2011 ventes Lockon at generere positive tal på driften.
Kilde: Lockon