23948sdkhjf

Finanskrise påvirker Lemvigh-Müller-regnskab

Med et driftsresultat på 240 mio. kroner og en samlet omsætning på 7,5 mia. kan Lemvigh-Müller-koncernen se tilbage på et udfordrende år, som begyndte relativt godt, men sluttede skidt som følge af den økonomiske krise.
Lemvigh-Müller-koncernen blev for alvor kendt i det forgangne år som følge af sine bestræbelser på at overtage VVS-grossisten AO Johansen. Det lykkedes som bekendt ikke, da konkurrencemyndighederne nedlagde forbud mod overtagelsen.

Det betød, at Lemvigh-Müller-koncernen stod tilbage med en ejerandel på cirka 12 % i AO Johansen, og som følge af kursudviklingen i selskabet har det været nødvendigt at nedskrive disse aktier med 145 mio. kroner til markedsværdien, hvorfor 2008-resultatet efter skat lyder på beskedne 44 mio. kroner.

- Året 2008 begyndte med relativt gode markedsvilkår og pænt stigende stålpriser indover hele første halvår. I løbet af sommeren gik først byggeriet i stå, og derefter blev krisen for alvor mærkbar, da specielt industrien, men også den tekniske installationsbranche, blev ramt. Koncernen var på budgetkurs frem til den 1. september, men i årets sidste måneder blev der barberet en stor del af det oparbejdede overskud af som følge af den bratte opbremsning i aktivitetsniveauet. Derudover har specielt de kraftigt faldende stålpriser haft stor indflydelse på resultatudviklingen i årets sidste fire måneder, skriver Lemvigh-Müller i en pressemeddelelse.

Svær start på det nye år
Koncernen har oplevet en meget svær start på 2009 med et driftsunderskud i første kvartal, som direkte relaterer sig til de stadigt faldende stålpriser og et noget lavere omsætningsniveau end i samme periode sidste år.

Generelt er der tale om historisk svære markeds- og konkurrencevilkår, så man fortsætter ufortrødent med at tilpasse virksomheden til de gældende betingelser med henblik på at håndtere krisen bedst muligt.

Kilde: Lemvigh-Müller - http://www.lemu.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093