23948sdkhjf

Kritisable forhold på 156 byggepladser

Arbejdstilsynet foretog i går uanmeldte kontrolbesøg på de danske byggepladser. På 156 byggepladser betød det, at man måtte indstille arbejdet, da sikkerheden var for ringe.
Det står stadig skidt til med sikkerheden på de danske byggepladser og især udlændinge arbejder under kritisable forhold.

Arbejdstilsynet var i går på uanmeldt besøg på 179 byggepladser, og på 156 af disse blev der udstedt strakspåbud eller forbud, hvilket betød, at arbejdet måtte indstilles, indtil forholdene var bragt i orden.

I langt de fleste tilfælde drejede det sig om fare for nedstyrtning. Ud over nedstyrtningsfaren havde Arbejdstilsynet sit fokus på de ansatte.

- I dag har vi set ansatte, der skulle løfte store, uhåndterlige vinduer på måske 60 kilo mange gange på en dag. Andre slæbte store sorte sække med tungt gipsaffald tværs over en byggeplads, fortæller kontorchef i Arbejdstilsynet Sonja Ploug Jensen i en pressemeddelelse.

Derudover afslørede gårsdagens aktion, at det stadig står grelt til hos byggearbejdere fra andre lande. De arbejder stadig under kritisable forhold, og derfor vil der i fremtiden blive holdt vågent øje med den gruppe af byggearbejdere.

Kilde: JydskeVestkysten

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109