23948sdkhjf

BATIMAT 2009: Syv messer i én

Situationen tegner lovende for BATIMAT 2009 seks måneder før åbningen. Med syv messer i én byder BATIMAT 2009 på et produktudbud, der er lige så omfattende som tidligere, og som gør det muligt for de besøgende at se det sidste nye inden for netop deres område. På grund af den globale økonomiske krise satser udstillerne især på renovering og har derfor store forventninger til BATIMAT 2009.
BATIMAT 2009 er en multi-specialiseret messe, der er bygget op omkring syv sektorer fordelt på samtlige haller i Paris Expo-messecentret ved Porte de Versailles. Mange af udstillerne vil kunne nyde godt af de nye tiltag, som den franske regering netop har vedtaget for at fremme bæredygtig udvikling i byggeriet, bl.a. et 0% øko-lån, der gives til boligejere, som får foretaget energirenovering (isolering, snedkerarbejde, vedvarende energi).

I Råhus-sektoren (Structure) er 85% af udstillingsarealet allerede solgt, og mange af de store aktører har tilmeldt sig, bl.a Saint-Gobain, der siden 2007 har fokuseret på boligmarkedet og energiløsninger til byggeriet, og Poujoulat, den førende europæiske producent af skorstensrør i metal, der vender tilbage efter tre års fravær.

Sektoren for Snedkeri og Låsesystemer (Joinery & Fenestration), hvor 80% af standene nu er booket, har mange trofaste udstillere, bl.a. HORMANN France, der er specialist inden for porte, døre, karme og portmotorer. De har valgt at deltage på en endnu større stand (385 m2) for at give plads til deres mange nye produkter.

Zoom, en messe i messen, der afvikles for første gang inden for rammerne af sektoren for Færdiggørelse og Dekoration (Finishing & Decoration), sætter fokus på inden- og udendørs indretning. Blandt udstillerne kan nævnes HUBLER, der er eneforhandler af dekorative paneler. De har booket en større stand i år, fordi de mener, det er altafgørende at øge markedsføringen i krisetider. De forventer at modtage mange franske og udenlandske besøgende på dette års BATIMAT.

Sektoren for Byggematerialer og Værktøj (Equipment & Tools) præsenterer et bredt produktudbud til byggefirmaer og industrivirksomheder, der omfatter materiel og værktøj til byggepladser, varebiler, sikkerhedsudstyr m.m. Også her har mange af de store firmaer allerede nu bekræftet deres deltagelse, bl.a. den italienske producent af teleskoplæssere MERLO, der har tilmeldt sig med en stand på 500 m2. De har valgt at udstille på BATIMAT, fordi det er her, de møder deres forhandlere og brugere (murere, tagdækkere m.fl.), der trods de globale økonomiske konjunkturer skal forberede sig på tiden efter krisen.

Sektoren for Bæredygtigt Byggeri (Sustainable Building Management) demonstrerer sin dynamik med tilstedeværelsen af store organisationer som ADEME (French Environment and Energy Management Agency) og AQC (Agence Qualité Construction) samt firmaer, der er førende på deres felt, som fx. Etna Fapel, Systaic, Decayeux og Thirard. Det er en sektor, der følger op på den franske miljøpakke ”Grenelle de l’Environnement”, der skal fremme energibesparelser i bygninger og øge tilgængeligheden, sikkerheden og komforten.

I Sektoren for Professionelle Serviceydelser (Professional Services) kan fagfolk fra byggebranchen finde alle de serviceydelser, som de har brug for, og her kan de møde nye aktører som fx. AXA og Véolia. Som noget nyt byder BATIMAT for første gang velkommen til ”Expansion Committees” og ”Economic Development Agencies”, bl.a. Bordeaux Gironde Economic Development Agency, der deltager for at vise, hvor dynamisk regionen er, og hvad byen kan tilbyde nye virksomheder.

De store aktører i IT-sektoren (IT) har også bekræftet deres tilstedeværelse på dette års messe, hvor de vil præsentere en bred vifte af redskaber, som kan optimere produktiviteten for byggebranchens fagfolk: Virksomhedsledelse, projektstyring, licitation, CAD-software etc.

Kilde: Promosalons

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127