Moth & Partners styrker organisationen
Moth & Partners styrker med virkning fra 1. maj 2009 organisationen med endnu en erfaren kapacitet.
Den viden, Jens Grønkjær har inden for områder som ledelse, salg, marketing, mersalgsprocesser, konceptudvikling og strategiprocesser, vil fremover være til rådighed for de store udfordringer, der præger udviklingen i mange virksomheder i det markedssegment, Moth & Partners arbejder med.
Moth & Partners er en landsdækkende konsulentvirksomhed, der udelukkende arbejder i byggebranchen.
Adm. direktør Jørgen Moth glæder sig over den kapacitet, der hermed bliver en del af Moth & Partners netværk, ikke mindst fordi det gør konsulentvirksomheden endnu stærkere på en række af tidens aktuelle problemområder.
- Jens Grønkjærs erfaringer med leverancer til større projekter, herunder broer og tunneller, kombineret med viden og erfaring inden for fusioner og opkøb og den efterfølgende implementering vil også kunne bidrage ved internationaliseringen af kundegruppen, siger Jørgen Moth.
Kilde: Moth & Partners - www.moth-partners.dk