23948sdkhjf

Gennemgribende ansigtsløft til det centrale Vejle

Byggeri for 100 mio. kroner ved Dæmningen i Vejle skal give byen en stemningsmæssig profil i stil med det centrale Århus.
Ejendomsselskabet Mølholm har netop offentliggjort et ambitiøst byggeprojekt, der skal give Vejle et ansigtsløft af de større.

Det er området "Dæmningen", der skal omdannes fra benzintank og p-pladser til 5.400 m² nybyggeri med små caféer, restauranter og butikker i stueetagen, liberalt erhverv på første- og andensalen samt boliger i de øverste etager.

- Vi har erhvervet grunden. Benzinstationen fortsætter på en tidsbegrænset lejekontrakt, fordi der først skal laves en lokalplan for området og gives en byggetilladelse, siger Ole Madsen, direktør i Ejendomsselskabet Mølholm, til Vejle Amts Folkeblad.

Projektet er estimeret til 100 mio. kroner, og ejendomsselskabet har hyret arkitektfirmaet Arkteq til at føre planerne ud i livet:

- Det er en helt enestående chance at få lov til at tegne noget, der skal opføres klos op ad en frilagt å. Med caféer og små restauranter kan der skabes et unikt miljø. Akkurat som det er tilfældet i Århus midtby, siger Jørgen Serup, arkitekt og partner i Arkteq.

Folkene bag projektet venter nu på lokalplan og byggetilladelse. Målet er at indlede byggeriet i løbet af de næste halvandet år.

Kilde: Vejle Amts Folkeblad

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078