Faldende aktivitetsniveau hos Skako Industries
Skako Industries koncernen har netop fremlagt delårsrapporten for årets første kvartal. Her lyder meldingen på faldende aktivitetsniveau og et utilfredsstillende resultat.
Omsætningen udgør 117,8 mio. kroner mod 157,5 mio. i 1. kvartal af 2008.
Skako Industries koncernens resultat før skat i 1. kvartal af 2009 er et underskud på 17,9 mio. kroner mod et overskud på 2,4 mio. året før.
Det samlede resultat anses for utilfredsstillende, fremgår det af delårsrapporten.
Forventningerne til 2009 er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt. Samlet set forventes det samlede resultat før skat at blive et underskud i niveauet 20-30 mio. kroner.
Skako producerer og forhandler løfte- og håndteringsudstyr
Kilde: Skako Industries