180 udstillere til ”Bolig i Bella”
På fredag går startskuddet til den kombinerede bygge- og boligmesse i Bella Center, der byder på alt lige fra møbler til rådgivning om den klimavenlige bolig.
Eftersom ”Bolig i Bella” er en kombineret og vidtfavnende bygge- og boligmesse vil standene byde på alt lige fra møbler og køkkenløsninger, over vinduer og gulve til porttelefoner og ventilationssystemer.
Miljømærket ”Klimavenlig Bolig”
Udstillerne præsenterer det sidste nye fra deres respektive brancher, men et gennemgående tema for messen er klima og miljø.
Således har arrangørerne valgt at give dette område særlig opmærksomhed med mærket ”Klimavenlig Bolig” - en mærkningsordning, der gives til produkter på messen, der er certificeret miljøvenlige eller energieffektive.
På den store rådgivningsstand ”Klimavenlig Bolig” kan man endvidere møde eksperter fra Energitjenesten, Det Økologiske Råd, Landsforeningen Økologisk Byggeri og Miljømærkning Danmark.
- At miljø og energibesparelser er aktuelle emner ses også på den store deltagelse af udstillere som producerer og sælger varmeanlæg. Og med tanke på de nye fradragsmuligheder er det jo højaktuelt, siger Torben Sten, projektleder på Bolig i Bella.
Læs mere på www.boligibella.dk
Se udstillerlisten på www.mmxweb.se