23948sdkhjf

Flere vejbroer er i lukningsfare

Broerne i en række af landets kommuner er i så elendig stand, at de nu enten lukkes eller udstyres med vægtbegrænsning.
Ifølge Ingeniøren er en række kommunale vejbroer så slidte, at de er for farlige at befærde. Den nuværende situation er et resultat af, at kommunalpolitikere over hele Danmark har nedprioriteret vedligeholdelsen af broerne.

Magasinet henviser til et såkaldt generaleftersyn, som det rådgivende ingeniørfirma, Broconsult, har foretaget, og ifølge direktør Peter Svendsen fra Broconsult befinder mange af de dårligste broer sig i de gamle landkommuner:

- Broernes kvalitet svinger meget fra storkommune til storkommune. Nogle kommuner har rigtig godt styr på vedligeholdelsen. Men nogle af mest nedslidte broer befinder sig i små, fattige landkommuner, hvor det var vejformanden, som kørte rundt og inspicerede og syntes, at det så da meget godt ud, siger han.

I Holbæk storkommune er to broer allerede lukket for trafik, mens en tredje står foran lukning. Her er der brug for 37 mio. kroner over de næste fem år, hvis broerne skal sættes i forsvarlig stand, og også andre steder på Sjælland og i Jylland er der broer, som udgør en sikkerhedsfare.

Broconsults undersøgelse er udformet på baggrund af Vejdirektoratets tilstandsanalyse og baserer sig på knap 15 parametre - herunder endeunderstøttelse, kantbjælker, fugtsiolering, rækværker og fuger.

Kilde: Ingeniøren

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078