23948sdkhjf

Skiltefirma vil opføre færdige butikskoncepter

Vangsgaard A/S etablerer et nyt selskab, der skal opføre nøglefærdige butikker. Kunderne skal blandt andet hentes blandt de virksomheder, der i forvejen køber skilte hos Vangsgaard.
Vangsgaard har siden 1980 udviklet sig til en etableret aktør i skiltebranchen, og nu er Måløv-virksomheden klar til at indtage et nyt forretningsområde.

Om små 14 dage stifter virksomheden således et nyt selskab - Vangsgaard Instore A/S - der skal tilbyde nøglefærdige butikskoncepter; primært til de kunder, som i forvejen køber skilteløsninger hos Vangsgaard:

- Vi har allerede fået positive tilkendegivelser fra et par store kunder. Og det er da også en medvirkende årsag til, at vi tør kaste os ud i det her, siger administrerende direktør og partner, René Rafn Hansen, til Børsen.

Ifølge avisen er målet, at Vangsgaard Instore skal have samme størrelse som moderselskabet, der i 2008 omsatte for 128 mio. kroner, og i første omgang får det nye selskab 10 ansatte.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083