23948sdkhjf

Danske arkitekter bag ny storbro i Skotland

Arkitektfirmaet Dissing + Weitling har fået ansvaret den arkitektoniske udformning af en ny skotsk bro, der skal styrke forbindelsen mellem landets nord- og sydlige del.
Netop nu arbejder omkring syv Dissing + Weitling-ansatte på fuld tid med at tegne den bro, der betegnes som et af Skotlands vigtigste infrastrukturprojekter i nyere tid. Det oplyser dagbladet Børsen.

Broforbindelsen ”Forth Replacement Crossing” skal lede trafikken over fjorden Forth, hvor den skal aflaste den eksisterende hængebro fra 1964, der pt. presses til yderste kapacitet. Den nye bro anlægges endvidere i umiddelbar nærhed af en verdensberømt victoriansk jernbanebro fra 1880’erne.

State of the art-løsning
Begge de eksisterende Forth-broer er eksponenter for den højeste tekniske formåen på det tidspunkt, hvor de blev opført. Derfor har de skotske vejmyndigheder også lagt stor vægt på, at den kommende bro skal flytte grænserne for nutidens muligheder inden for brobygning.

Det betyder, at Dissing + Weitlings broafdeling og ingeniørpartnerne Jacobs og Arup vil føre skråstagsbroen et skridt videre ved at designe en skråstagsløsning med krydsende stag. Selv byggearbejdet indledes i 2011 og ventes afsluttet i 2016.

Dissing + Weitling har stor erfaring med broprojekter og er pt. tilknyttet Femern Bælt-projektet. I Storbritannien har firmaet stået bag Tradestone Bridge i Glasgow og Poole Harbour Bridge ved Holes Bay i England.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11