23948sdkhjf

Renoveringspulje: De fleste ansøgere får tilskud

Indtil videre har 85.000 danskere ansøgt om at få støtte fra renoveringspuljen, og ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen er der stadig penge at hente.
Tirsdag var der heftig aktivitet på internetsiden boligforbedringer.dk ovenpå frigivelsen af de 1,5 mia. kroner i regeringens renoveringspulje. På andendagen var stormen imidlertid stilnet noget af, og selvom interessen har været stor, er der fortsat penge at hente for byggelystne boligejere:

- Der er meget fredeligt i dag. Vi registrerer cirka 1.000 ansøgninger i timen. I går formiddags var vi oppe på 20.000 i timen. Vi vurderer løbende, hvornår vi skal lukke puljen, og derfor har vi ikke noget endeligt bud på, hvornår det sker.

- Men hvis det fortsætter på denne her måde, så er der stadigvæk penge ind i næste uge, sagde vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen Henning Steensig onsdag eftermiddag til Ritzau.

Vicedirektøren kunne endvidere oplyse, at den første ansøger fik tilsagn onsdag morgen klokken 8, men der går sandsynligvis et par måneder, før styrelsen har været hele bunken igennem.

Læs mere:
68.000 søgte om tilskud på førstedagen

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078