23948sdkhjf

Svensk vækstpakke giver muligheder for danske entreprenører

En sænkelse af den svenske virksomhedsskat samt fremrykning af en række større projekter inden for byggeri og anlægsvirksomhed kan igen sparke gang i den danske eksport til Sverige.
Sverige er vores næststørste eksportmarked, men de store valutaudsving har øget priserne kraftigt på danske varer i Sverige og skåret betydeligt i salget over Øresund.

Tendensen bekræftes af nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at eksporten til Sverige - eksklusive energivarer - i februar lå godt 20 % lavere end den tilsvarende periode sidste år.

Nu kan en svensk hjælpepakke imidlertid være på vej. Dagbladet Børsen oplyser, at den svenske regering til efteråret sandsynligvis vil vedtage en pakke med forbedringer af landets infrastruktur for i alt 400 mia. kroner, og det kan komme danske entreprenører til gode.

- Danske underleverandører bør overveje, om bygge- og anlægsprojekterne kan rumme muligheder for dem, siger Jacob Warburg, der er cheføkonom i Danmarks Eksportråd.

Ifølge Børsen har Dansk Byggeris internationale afdeling allerede arrangeret et møde med det svenske vej- og banevæsen i begyndelsen af oktober for at finde ud af, hvilke muligheder og projekter de danske entreprenører kan få glæde af.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093