Femern-projekt giver kran-kvaler
Byggeriet af en Femern-Bro kræver kraner i så store dimensioner, at de slet ikke findes noget sted i verden.
Ifølge projektchef Henrik Christensen kan ”Svanen” kun løfte halvdelen af, hvad der kræves på Femern, og problemet er, at der pt. slet ikke kan opdrives en sådan kran noget sted i verden:
- Vi har screenet markedet i hele verden, og der findes ikke sådan en kran, som kan løfte op til 14.000 tons på så lavt vand, siger han ifølge P4 Sjælland.
Hos Femern Bælt A/S’ samarbejdspartner, det hollandske designbureau GustoMSC, har man allerede flere muligheder på tegnebrættet.
Inden planerne føres ud i livet skal Femern Bælt dog lige afgøre, om der skal vælges en bro- eller en tunnelløsning. Selskabet har her udvalgt to konsortier , som skal komme med bud på hhv. en bro og en tunnel.
Kilde: P4 Sjælland