23948sdkhjf

Opposition vil øge renoveringspuljen

De Radikale, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten har fremsat et ændringsforslag om at fordoble puljen på 1,5 mia. kroner. De ekstra penge skal øremærkes energirigtige renoveringsprojekter.
De Radikale, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten har fremsat et ændringsforslag om at fordoble de halvanden milliard tilskudskroner i renoveringspuljen, der kan søges om fra i dag:

- Vi ved, at beskæftigelseseffekten på den pulje, der ligger lige nu, kun er på 2.200 håndværkere, og derfor vil vi gerne fordoble puljen, så den udgør tre milliarder kroner, siger Socialdemokratiets boligordfører, Thomas Jensen, til Ritzau.

Oprindeligt var partierne enige om, at de ekstra penge udelukkende skulle gå til energirigtig renovering, men ifølge Ritzau er Socialdemokraterne nu klar til at lempe på det krav.

Også hos Dansk Folkeparti er man åben for en forøgelse af tilskudspuljen:

- Hvis krisen fortsætter, så er vi klar til at tage flere initiativer, herunder også om der skal flere penge i renoveringspuljen. Men om der skal flere penge i puljen vil afhænge af, hvordan konjunkturerne står. Det kan blive relevant, hvis pessimismen fortsætter, lyder det fra finansordfører, Kristian Thulesen Dahl.

De seneste tal fra Erhvervs- og Byggestyrelsen fortæller, at 250.000 boligejere på forhånd har vist intersse for at få del i statsstøtten til boligrenovering.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109