23948sdkhjf

Metrodirektør stopper

Topchefen i Metroselskabet, Anne-Grethe Foss, stopper som direktør til november. Hun vil dog fortsat være med ved bordet, når de store entreprenørkontrakter på den kommende metrolinje i København skal forhandles på plads.
Ifølge Ritzau siger Metroselskabet til november farvel til direktør Anne-Grethe Foss, der om nogen er ekspert i metro og Københavns undergrund.

Den 10. april fylder Anne-Grethe Foss 67 år, men det betyder ikke, at hun går på pension. Således vil Metroselskabet fortsat gøre brug af hendes ekspertise og erfaring, når kontraktforhandlingerne om entreprenøropgaverne til den kommende Cityringen indledes.

Anne-Grethe Foss er født i Horsens og er oprindelig uddannet arkitekt. Hun har været lærer på arkitektskolen, fuldmægtig i Miljøministeriet, kontorchef i Trafikministeriet og kontorchef i KTAS.

I 1993 kom hun til DSB som planlægningschef, inden hun blev administrerende direktør i Øresstadsselskabet i 2004.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094