Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til byggeindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Erik Preben Holm, administrerende direktør i Dyrup A/S, er indtrådt som medlem af bestyrelsen. Han afløser Jens Ove Johansen.
Brødrene A. & O. Johansen er grossister inden for VVS, el og værktøj.
Brødrene Dahl A/S
Hauke Thiessen, 45 år, er ansat som ny klimachef. Han har fået ansvaret for at udvikle forretningsområdet med fokus på klimavenlige løsninger.
Brødrene Dahl er grossister inden for blandt andet VVS-tilbehør og badeværelsesindretning.
Midtgaard Farver A/S
Frank Normann Jacobsen Busk er udtrådt af bestyrelsen.
Midtgaard Farver forhandler maling, lak og træbeskyttelse til industri og detail.
NCC International Denmark A/S
Per Rindom Nielsen er tiltrådt som formand for bestyrelsen. Her afløser han Anders Nyh, som dog forbliver i bestyrelsen. Til gengæld er John Lindtjørn udtrådt.
Rambøll Gruppen A/S
Thomas Peider Hofman-Bang (adm. direktør i NKT Holding A/S) er udtrådt af bestyrelsen. Han afløses af Sten Scheibye.
Rambøll Gruppen er en rådgivende ingeniørvirksomhed inden for blandt andet byggeri, industri, energi og miljø.
TAC A/S
Lars Kersting er tiltrådt som ny salgsdirektør. Han kommer fra en tilsvarende stilling hos Fiberline i Middelfart og har tidligere været hos bl.a. Viking, Wavin og Triax.
TAC udvikler åbne, integrerede IT-systemer til bygninger med fokus på indeklima, sikring og energiforbrug.