23948sdkhjf

Tegnestue har fået fin start på tilværelsen

Odenseanske Creo Arkitekter slog sidste år dørene op for et datterselskab i København, og trods finanskrisen er det lykkedes at styrke den lokale forankring i hovedstaden.
For mindre end et år siden - umiddelbart inden krisen for alvor satte ind - blev Creo Arkitekter Cph en realitet som selvstændigt datterselskab til odenseanske Creo Arkitekter. Selskabet blev etableret i et 50-50-ejerskab med Poas Aps ved arkitekterne Jesper Lund og Kurt Schou.

Jesper Lund er i dag administrerende direktør for Creo Arkitekter Cph, og han kan glæde sig over, at selskabet - trods svære markedsbetingelser - er kommet godt ud af starthullerne:

- Selvom vi naturligvis også mærker krisen, så arbejder vi på højtryk og fokuserer på mulighederne. Aktuelt arbejder vi blandt andet med Danmarks Nationalbank, et underjordiske parkeringsanlæg i København samt et større broprojekt i Bergen. Vi ønsker fortsat at bidrage positivt med at lave udfordrende arkitektur der fungerer og vil ikke lade os slå ud af konjunkturerne, fastslår Jesper Lund.

Lokal forankring
Creo Arkitekter har i flere år haft kontor i København - blandt andet på baggrund af flere større opgaver med udvikling af Region Hovedstadens hospitaler samt erhvervs- og boligbyggerier i området.

Opgaverne har i vid udstrækning været forankret i hovedkontoret i Odense, og kontoret i København har derfor ikke bidraget tilstrækkeligt til formgivningen af firmaet og dets profil. Det er der imidlertid ændret på nu:

- Med Creo Arkitekter Cph A/S har vi styrket vores lokale forankring, og vi oplever, at vi nu kan være tættere ved vores klienter og samarbejdspartnere i regionen og herved tilbyde dem en mere omfattende rådgivning spændende fra funktionsanalyse til styring af tid, økonomi og kvalitet i byggefasen, siger administrerende koncern-direktør Finn Sørensen.

Om Creo Arkitekter
Historien om Creo Arkitekter A/S tog sin begyndelse i 1945, hvor Jørgen Stærmose grundlagde arkitektfirmaet Boeck Hansen & Stærmose. I 2003 blev firmaet omdannet til et aktieselskab under navnet S&I arkitekter A/S, der i september 2005 blev ændret til det nuværende navn.

På bolig- og erhvervsområdet har Creo Arkitekter afsluttet 185 boliger i Emaljehaven i København Nord-Vest, der netop har modtaget Beton-Element Prisen 2009 og blev præmieret af Københavns Kommune i 2008.

Tegnestuen har endvidere med Pihl & Søn som totalentreprenør vundet projektet til Det nye Grøntorv, Copenhagen Markets, i Høje Tåstrup på ca. 100.000 m2.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085