23948sdkhjf

Politisk aftale skal sætte skub i det almene boligbyggeri

Byggeriet af almenboliger til familier, unge og ældre skal sparkes i gang via et nyt forlig, som reducerer kommunernes andel af finansieringen fra 14 til 7 %.
En aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale banede torsdag vejen for, at kommunernes andel af finansieringen i forbindelse med opførelse af almene boliger sættes ned fra 14 til 7 %.

Det kan føre til byggeri af 4-5.000 flere boliger og dermed et hårdt tiltrængt boost til beskæftigelsen i byggeriet:

- Kommunernes omkostning til at lave alment byggeri halveres, og med ét slag har vi dermed fordoblet værdien af, hvad der måtte ligge i de kommunale budgetter til alment byggeri. Det har været afgørende for os at få gang i det byggeri, som har været helt i stå, og det har vi gjort med det her, fordi både kommuner og boligorganisationer får langt bedre vilkår, siger De Radikales boligordfører, Morten Østergaard, til Børsen.

Kommunernes rabat gælder foreløbigt fra 1. juli 2009 til udgangen af 2010, og tiltaget vækker glæde hos seniorøkonom Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri:

- Vi har efterlyst det længe, men det her når ikke at få nogen effekt i 2009. Det gør det til gengæld i 2010 og 2011, hvor der er et stort behov for det, siger han og anslår, at rabatten vil skabe 2.000 arbejdspladser i både 2010 og 2011.

Kritik fra KL
Glæde er der til gengæld ikke meget af hos Kommunernes Landsforening. Teknik- og Miljøudvalgsformand Jens Stenbæk peger på, at det er loftet for almene byggeriers m2-pris og ikke kommunernes udgiftsandel, der er det største problem:

- Der er ikke der, begrænsningen har været. Problemet har været, at vi ikke har kunnet holde os inden for maksimumbeløbet. Jeg tvivler på, at det her kan sætte gang i det almene boligbyggeri i København, siger han.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079