Isoler huset og betal over elregningen
Det regionale energiselskab Syd Energi tilbyder nu, at forbrugerne kan betale energiforbedringer på deres bolig via elregningen.
Ifølge JydskeVestkysten giver selskabet mulighed for at fordele renoveringen over op til seks år til en pris af 7,5 % i rente. Endvidere kan man bestille en energikonsulent, der kommer på besøg og finder frem til de mest fordelagtige energitiltag i boligen.
Kunden betaler 15 % af beløbet som udbetaling, mens resten af beløbet lægges på elregningen hen over de kommende 24 elregninger.
Kilde: JydskeVestkysten