23948sdkhjf

Virksomhedsejer: Bankerne bør være mere risikovillige

GFK Huse har siden efteråret halveret arbejdsstyrken, men det kunne være gået helt anderledes, hvis kunderne havde haft mulighed for at låne penge i banken.
Gennem 41 år har GFK Huse ApS tegnet, projekteret og bygget huse, men i lighed med mange andre i byggeriet har den seneste periode været hård for Sakskøbing-firmaet:

- Heldigvis har vi haft mange gode år og har da også lagt lidt til side. Der har tidligere været op- og nedture, men denne nedtur er nok den værste i firmaets historie, siger ejer Steen Rasmussen til Folketidende.dk.

GFK Huse har således siden efteråret set sig nødsaget til at halvere, som i dag ligger på 12. Ifølge Steen Rasmussen kunne det dog være gået anderledes, hvis bankerne ikke havde været tilbageholdne med at låne penge ud:

- Vi har solgt projekter for 30 millioner kroner plus moms, men hverken et nyt, stort enfamiliehus, ombygning af en bilforretning og 14 rækkehuse nord for Nykøbing F. er vi kommet i gang med, primært fordi bankerne ikke har ønsket at låne penge ud til projekterne, siger Steen Rasmussen, som dog ikke kaster håndklædet i ringen af den grund:

- Vi håndværkere giver ikke så let op og har ikke tradition for at søge ly, når det stormer. Vi ser mulighederne i vinden og bygger vindmøller. Derfor må vi ud og tilbyde os på andre områder, fastslår han.

Det gælder blandt andet renoveringsområdet, der kan få en opblomstring som følge af den nye tilskudsordning, og selvom det ikke ligefrem er GFK Huse’s hjemmebane, står Steen Rasmussen og co. ikke på helt bar bund:

- Vi har den store glæde, at flere af de boligejere, som vi tidligere har bygget nyt hus for, nu retter henvendelse til os, når de eksempelvis skal have nye vinduer, bygget om eller til, forklarer han.

Kilde: Folketidende

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11