23948sdkhjf

Tømrermestre har lagt hammeren

Masser af folk vil have tilbud, og derfor bruger tømrermestrene i stigende grad tiden på at køre rundt og måle op. Flere frygter dog, at en del af arbejdet er spildt.
- Vi har skrevet rigtig mange tilbud, især på vinduer. Men vi ved godt, at selvom vi bruger megen tid på at lave tilbud, så får vi kun en brøkdel af arbejdet.

Thomas Ansø fra Skovgaards Eftf. i Egå er blot én af mange i tømrerfaget, der i disse dage bruger en hel del tid på at aflægge besøg hos boligejerne i kølvandet på vedtagelsen af den 1,5 mia. kroner store renoveringspulje.

Ifølge avisen Urban har den nye tilskudsordning indtil videre sat en brat stopper for nye opgaver flere steder, fordi mange boligejere udskyder planlagte renoveringsopgaver i forventning om at få tilsagn om tilskud:

- Vi har fået sindssygt mange henvendelser fra folk, der gerne vil have et tilbud. Vi bruger tiden på at køre rundt og måle op. Alt er stoppet indtil efter påske. På den måde har usikkerheden ødelagt markedet. Derfor håber jeg ikke, at vi har kørt forgæves rundt og målt op, siger tømrermester Jakob Christensen til Urban.

Boligejerne er ikke de eneste, der har fået nye forventninger. Således kan a-kasserne også mærke en opbremsning i tilgangen af ledige byggefolk. Firmaerne holder simpelthen på personalet, fordi de regner med at få travlt efter påske:

- I dag har vi for eksempel ikke haft en eneste, der meldte sig ledig. De seneste dage har der kunnet være seks-otte byggefolk om dagen, mens der tidligere sagtens kunne være 30 ledige hver dag, lyder det fra Preben Christensen, der er A-kassemedarbejder i TIB, Træ-Industri-Byg.

Kilde: Urban

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094