23948sdkhjf

Stort underskud hos Sanistål i 2008

Ekstraordinære nedskrivninger, finanskrisen og et skuffende resultat i datterselskabet Carl F. International gav underskud på mere end en halv milliard kroner hos Sanistål sidste år.
Efter et overskud på 53,1 mio. kroner i 2007 bød 2008 på kraftig tilbagegang for Sanistål. Trods omsætningsfremgang på 6,8 % til 6,8 mia. kroner kom den nordjyske stålkoncern således ud af regnskabsåret med et underskud på 596,4 mio. kroner før skat.

Resultatet er påvirket af ekstraordinære nedskrivninger på 315 mio. kroner, ligesom opbygningen af en ny logistikstruktur har har forsynet koncernen med en regning på 86 mio. kroner.

Derudover er det hovedsageligt datterselskabet Carl F. International samt faldende faldende stålpriser, der har bidraget til de røde tal. Disse poster tynger regnskabet med henholdsvis 122,5 og 100 mio. kroner.

Koncernens ledelse betegner ikke overraskende det store underskud som ”særdeles utilfredsstillende”, men resultatet ventes væsentligt forbedret i 2009:

- Det er forventningen, at omsætningen som følge af de nedadgående markeder i 2009 vil blive reduceret i forhold til 2008. Det forventes dog samtidig, at det forøgede fokus på kerneforretningen og kunderne igen i 2009 vil forøge markedsandelene på de væsentlige segmenter samtidig med, at bruttoavancerne forbedres. På trods af nedgangen i koncernens markeder og den tiltagende finanskrise forventes et væsentligt bedre resultat for 2009 end det realiserede resultat af driften i 2008, skriver Sanistål.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094