23948sdkhjf

Få ansøgninger til sønderjysk arena-projekt

Den finansielle situation vurderes som en væsentlig årsag til, at kun få konsortier har søgt om prækvalifikation til opførelsen af en ny stor is-arena i Vojens.
I juni 2008 besluttede byrådet i Haderslev at opføre en is-arena i Vojens med plads til op mod 5.000 tilskuere.

I sidste uge udløb fristen for at komme i betragtning, men kommunen er på ingen måde druknet ansøgninger:

- Ved fristens udløb den 2. marts var der kommet fem ansøgninger om at blive prækvalificeret. Heraf var der kun to, der levede op til Haderslev Kommunes udbudskrav, siger Jens Christian Gjesing fra erhvervs- og kulturudvalget og fortsætter:

- Flere konsortier har udtrykt interesse for projektet, men har ikke, i den nuværende finansielle situation, været i stand til at fremvise løsningsforslag på kravet om egenkapital. Om markedet har fravalgt projektet af andre årsager kan vi ikke vide, forklarer han.

Arena-projektet var planlagt som et offentligt privat partnerskab (OPP), og ved Haderslev Kommunes budgetvedtagelse for 2009-2012 blev der afsat midler til projektet.

Kilde: P4 Syd

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094