23948sdkhjf

3XN-stifter i eksklusivt selskab

Under MIPIM-konferencen i Cannes skal Kim Herforth Nielsen deltage i Mayor’s Think Tank - et eksklusivt forum for politiske beslutningstagere, eksperter og borgmestre fra hele verden.
MIPIM 2009 - der finder sted i Cannes i dagene 10-13. marts - vil i år blandt andet byde på den såkaldte Mayor’s Think Tank, der skal behandle emner som ’grønt byggeri’, ’infrastruktur’ og ’højhuse og byliv’.

Mayor’s Think Tank er et ekspertpanel sammensat af politiske beslutningstagere, eksperter og borgmestre fra hele verden, og med på deltagerlisten er 3XNs stifter, Kim Herforth Nielsen:

- Jeg er meget glad for invitationen og glæder mig til at deltage. MIPIM er en fantastisk ramme for en tænketank og giver os mulighed for virkelig at lære af hinanden, siger han og fortsætter:

- Det er vigtigt at byudvikling skaber rammer for interaktion og synergi, men i forbindelse med høje landmark byggerier bliver betydningen af livet mellem husene desværre tit overset. I 3XN arbejder vi målrettet med at sikre en høj kvalitet i de sociale rum - senest i forbindelse med Lighthouse i Århus, der bliver Danmarks højeste bygning.

Kim Herforth Nielsen optrådte senest som jurymedlem i forbindelse med World Architecture Festival i Barcelona.

Kilde: 3XN

Læs mere om: 3XN
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094