23948sdkhjf

Tåstrup-virksomhed sætter turbo på udviklingen

PhotoSolar - der udvikler produkter til glasfacader - har ansat Carsten Haake som ny direktør, og yderligere seks medarbejdere vil inden længe være at finde på lønningslisten.
Tåstrup-virksomheden PhotoSolar sætter alt ind for at skabe et grundlag for en energibesparende og bæredygtig anvendelse af glasfacader.

PhotoSolar er netop nu på vej til at sende sit nye produkt MicroShade på markedet. Microshade er en ny teknologi til solafskærmning og PhotoSolar satser derigennem hårdt på at skabe et marked for sine energibesparende produkter.

Første skridt på vejen er ansættelsen af 44-årige Carsten Haake som administrerende direktør. Han indtræder på posten som afløser for Eik Bezzel, der i stedet fortsætter i en rolle som teknisk direktør for selskabet.

Carsten Haake kommer fra en stilling som Market Development Manager hos Gyproc. Han har arbejdet med markedsføring af indeklima-løsninger og kender derfor til de udfordringer omkring energiforbrug, indeklima og miljøbelastninger, som arkitekter og rådgivende ingeniører står over for, når de skal projektere glasfacader.

Flere nye medarbejdere på vej
Udover at styrke ledelsen forventer PhotoSolar inden længe at udvide organisationen med seks nye medarbejdere:

- Efter et flerårigt udviklingsarbejde er PhotoSolar parat til at introducere MicroShade integreret solafskærming som et nyt produkt på markedet. Opstarten af salget af MicroShade er en markant milepæl i PhotoSolars udvikling, der udløser en planlagt styrkelse af selskabets organisation og aktiviteter, forklarer partner Bjarne Henning Jensen.

For nylig opnåede PhotoSolar patent på glasrudesystemet ”PowerShade”, der er transparente, solafskærmende solceller. Det bliver fortrinsvist teknisk direktør Eik Bezzel, der skal forestå den videre udvikling af dette produkt, som er støttet af Vækstfonden og Teknologisk Institut med henholdsvis 12 og 4 mio. kroner.

Kilde: PhotoSolar

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089