23948sdkhjf

Maskin- og værktøjsfirma flytter til nyt domicil

Erenfred Pedersen A/S er lige nu ved at opføre 2.500 m2 i Tåstrup, som skal stå klar til indflytning den 6. april.
Sengeløse-virksomheden Erenfred Pedersen har gennem 40 år opbygget et solidt navn inden for entreprenørmaskiner og industrimateriel til det skandinaviske marked.

Udviklingen har imidlertid betydet, at omfanget af maskiner og service i dag er så stort, at firmaet har valgt at opføre et 2.500 m2 nyt domicil på Baldersbuen i Tåstrup tæt ved motorvejen.

De mange kvadratmeter vil hurtigt blive fyldt op af en entreprenør- og håndværkerbutik, som vil vise et stort udvalg af små og store entreprenørmaskiner og industrimateriel. Som noget nyt vil man også præsentere et bredt program af håndværktøj til byggebranchen.

Til Serviceværkstedet er der afsat tre gange så meget plads i forhold til det nuværende, og afdelingen bliver topmoderne med kapacitet til at kunne håndtere næsten alle typer af maskiner.

Samtidig får firmaet langt bedre mulighed for at vise og demonstrere den brede vifte af maskiner, som leveres fra producenter rundt omkring i verden:

- Vi forventer os rigtig meget af de nye omgivelser. Som én af de største udbydere på markedet er det vigtigt at kunne tilbyde vore kunder de rigtige rammer. Men vi glæder os også til, at de ansatte nu vil få lyse og dejlige lokaler at arbejde i, siger afdelingsleder Jørgen Olsen.

Erenfred Pedersen flytter adresse fra de nuværende lokaler 6. april og forventer, at afdelingen vil stå helt færdig omkring 1. juli 2009.

Kilde: Erenfred Pedersen - http://www.ep.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079