23948sdkhjf

Masser af påbud til byggepladser

Arbejdstilsynet besøgte tirsdag 175 byggepladser, og 190 strakspåbud eller forbud var det nedslående resultat af indsatsen.
Mere end ét påbud pr. byggeplads var det nedslående resultat af Arbejdstilsynets omfattende razzia tirsdag, og det vækker bekymring hos Dansk Byggeri:

- AT's byggepladsrazzia viser, at holdningen til arbejdsmiljø skal strammes, og at vi skal have bugt med tarzan-kulturen. Det skal være sådan, at det bare ikke er okay at udsætte sig selv eller andre for ulykkesrisici, siger chefen for Miljø & Arbejdsmiljø, Mette Møller Nielsen.

Hun påpeger, at der allerede er stort fokus på arbejdsmiljø på lærlingeuddannelserne, og det giver forhåbninger om, at de unge oparbejder en viden, som de vil tage med ud på byggepladserne. Derudover skal der ekstra fokus på holdningsbearbejdning:

- Arbejdsmiljø må ikke blive en negativ konkurrenceparameter. Og virksomhederne skulle nødigt snyde hinanden ved at slække på sikkerheden, understreger Mette Møller Nielsen, som dog samtidig betoner, at det langt fra er alle, der sjusker med sikkerheden:

- Vi skal også lige huske, at der er mange steder, hvor der er styr på arbejdsmiljøet. Det er nemlig sådan, at Arbejdstilsynet af hensyn til deres ressourcer kommer på de pladser, hvor deres lokalkendskab siger dem, at der er noget at komme efter. Så når Arbejdstilsynet vælger pladser ud fra det parameter, så vil der jo være noget at komme efter, slutter hun.

Kilde: Dansk Byggeri

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078