23948sdkhjf

Værdireguleringer koster Jeudan dyrt

Trods fremgang i både omsætning og drift er ejendomsvirksomheden kommet ud af 2008 med et underskud på 398 mio. kroner efter skat.
Målt på omsætning og drift oplevede Jeudan pæn fremgang i 2008, men store kurs- og værdireguleringer giver den københavnske ejendomsvirksomhed et nettofacit på -398 mio. kroner.

Omsætningen er i perioden øget fra 524 til 738 mio. kroner, mens resultatet før kurs- og værdireguleringer endte på 186 mio. kroner mod 154 mio. i 2007. Driftsresultatet på godt 370 mio. kroner er i overensstemmelse med tidligere udmeldinger, og det betegner bestyrelsesformand Niels Heering som tilfredsstillende:

- I et vanskeligt år er vi tilfredse med, at Jeudan har realiseret driftsresultatet, som blev udmeldt i januar 2008, siger han.

Bestyrelsesformanden lægger vægt på, at koncernen fortsat har en soliditet på mere end 30 %, og i det kommende år er fokus rettet mod opkøb:

- Det er Jeudans vurdering, at den senere tids udvikling på de finansielle markeder og på ejendomsmarkedet vil øge muligheden for opkøb af attraktive ejendomme de kommende år. Jeudan har løbende overvejelser om nye investeringer i overensstemmelse med den fastlagte strategi.

I 2009 forventer Jeudan en nettoomsætning i niveauet 680-720 mio. kroner, mens resultatet før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) forventes fastholdt på nogenlunde samme niveau som i 2008.

Kilde: Jeudan A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093