23948sdkhjf

Arbejdsfordeling stiger i popularitet

Med en fordelingsordning kan virksomheder med lav ordrebeholdning opnå en omgående reduktion af deres omkostninger. Det er der efterhånden mange, der kan se en fordel i.
Mange virksomhedsledere er begyndt at skele til mulighederne for arbejdsfordeling, når de skal skære i omkostningerne.

Hos Dansk Industri oplever man således nærmest en eksplosion i antallet af fordelingsordninger i forhold til sidste år:

- Vi oplever i øjeblikket, at op mod 20 virksomheder om ugen sender deres medarbejdere på fordeling. I første halvdel af 2008 havde vi 14 fordelingssager. I andet halvår 2008 var det 140, fortæller chefkonsulent Jesper Madsen til Erhvervsbladet.

International konkurrencefordel
Ved at lade medarbejderne tage hver anden uge på dagpenge, opnår virksomheden omgående besparelser, og i modsætning til en fyringsrunde kan det her lade sig gøre at fastholde medarbejderne.

Samtidig giver ordningen det danske erhvervsliv en konkurrencemæssig fordel i forhold til konkurrenter i nabolandene:

- Fordeling er godt redskab, som faktisk giver virksomhederne en international konkurrencefordel, fordi omkostningerne kan reduceres hurtigt uden, at det af den grund er nødvendigt at tage alt for drastiske beslutninger. Den mulighed findes ikke i samme grad vore nabolande, fastslår Jesper Madsen.

En ordning med arbejdsfordeling kan vare op til 13 uger.

Kilde: Erhvervsbladet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078