23948sdkhjf

S erklærer boligprojekt for dødt

Projektet med billige boliger på Amager i København er nu definitivt dødt efter, at SF har trukket sin støtte til projektet.
SF kalder det uansvarligt at holde kunstigt liv i planen om at opføre billige boliger på Kløvermarken på Amager.

Partiet har trukket sin støtte til projektet, og det får Socialdemokraterne til at erklære projektet for dødt:

- Vi har ikke et flertal alene, og det er vi også godt klar over. Så er der ikke andre partier, der ønsker at støtte projektet, så kan vi ikke gøre så meget andet end at få flere stemmer til næste kommunalvalg, siger partiets lokalpolitiske ordfører, Anne Vang, ifølge Ritzau.

Meldingen vækker glæde hos gruppen ”Nej til boligbyggeri” på Kløvermarken, men gruppens talsmand Birger Andersen ønsker dog ikke at hovere:

- Vi er da glade for, at det ser ud som om, fornuften har sejret. Det har været utrolig svært at komme igennem med fornuftige argumenter, og det har været en lang vej, siger han til P4 København.

Kilde: Ritzau / P4 København

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078