Verdens tætteste passivhus
En tømrermester i Midtjylland har bygget verdens tætteste passivhus. Nu er han på tærsklen til at få en god forretning ud af sine erfaringer.
Harresøe fik afslag, men projektet fik ejer Søren Peder Sørensen til at interessere sig for udvikling af passivhuse:
- Jeg tænkte, at energibesparende huse kunne gå hen og blive en god forretning. Derfor har vi arbejdet med at forbedre isoleringen og sætte en helt tæt dampspærring ind, siger han til TIB’s hjemmeside.
I dag - to år senere - har Harresøe Byggeforretning opført det, der betegnes som verdens tætteste passivhus. Huset står i Lindeballe ved Billund og har en utæthed på 0,09 liter per sekund – væsentligt under kravet på 0,4 liter.
Energifordelene ved et passivhus er store, men det koster også godt 10 % mere end et almindeligt hus. Om det er prisen, der afskrækker, er uvist, men Søren Peder Sørensen har endnu ikke oplevet den store efterspørgsel på husene. Han satser dog på, at gennembruddet venter lige om hjørnet:
- Mit håb er, at kommunerne og staten vil begynde at tænke mere i energibesparelser, når de bygger nyt. Danmark vil jo gerne være et forgangsland på klima- og miljøområdet, så det kommer nok, siger Søren Peder Sørensen fortrøstningsfuldt.
Kilde: TIB