23948sdkhjf

Henning Larsen vinder konkurrence om internationalt koncerthus

Ferieøen Lanzarote skal have nyt koncert- og kongrescenter, og det bliver den danske tegnestue Henning Larsen, der skal udvikle projektet.
Henning Larsen Architects har adskillige koncertbyggerier på cv’et, og nu er endnu en reference i den kategori på vej til den københavnske tegnestue.

I samarbejde med den spanske arkitekt Carlos Morales har Henning Larsen nemlig vundet konkurrencen om et nyt koncert- og kongreshus på den kanariske ferieø; Lanzarote.

”Palacio de Congresos” bliver på i alt 15.000 m2 og kommer til at ligge ved strandpromenaden i Arrecife, der er øens hovedstad.

Ifølge Louis Becker - designdirektør hos Henning Larsen Architects - har tegnestuen hentet sin inspiration i Lanzarotes karakteristiske, vulkanske landskab:

- Bygningen bliver et kulturelt fikspunkt på Lanzarote. Den rummer alle øens stemninger. Man sanser den storslåede natur, der kendetegner Lanzarote, vulkanerne, lavaen, havet og himlen. Bygningen er skabt af og til dette sted, siger han ifølge Ritzau.

Byggeriet ventes at gå i gang senere på året og skal efter planen stå færdigt i 2013.

Henning Larsen Architects har tidligere designet Operaen i København, Uppsala Konsert & Kongress og Islands nationale koncerthus. Pt. arbejder tegnestuen på Irlands nye, nationale koncerthus i Dublin.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078