23948sdkhjf

Portland indstiller millionprojekt

Aalborg Portland har med øjeblikkelig virkning stillet en investering på 200 millioner kroner i et nyt anlæg til alternativt brændsel i bero. Årsagen er udsigt til markant øgede energiafgifter.
Skattekommissionen udspil til en skattereform indeholder blandt andet forslag til ændrede energiafgifter, hvilket for Aalborg Portlands vedkommende vil resultere i en årlig merudgift på 180 mio. kroner.

Derfor har cementkoncernen med øjeblikkelig virkning indstillet en planlagt investering i et nyt anlæg til alternativt brændsel på 200 mio. kroner.

Kommissionens energiforslag lyder på 15 kroner per gigajoule, og for Portland vil det altså resultere i en årlig merudgift på 180 mio. kroner - eller en forøgelse af de variable produktionsomkostninger på cirka 50 %:

- Det er helt ude af trit med, hvad vi ser i andre lande, hvor man har travlt med at lave vækstpakker. Det her vil for vores vedkommende være en skrumpepakke, siger koncernøkonomi- og finansdirektør Henning Bæk til Nordjyske.

I et forsøg på at undgå afgiften henvendte Aalborg Portland sig onsdag direkte til de relevante politikere.

Kilde: Nordjyske

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081