23948sdkhjf

Velux skærer på Østbirk

Vinduesproducenten oplever dalende efterspørgsel og nedlægger derfor 25 stillinger på Østbirk Bygningsindustri.
Lav efterspørgsel på vinduer er årsagen til, at vinduesproducenten Velux nu har valgt at fyre 25 af de omkring 750 ansatte på Østbirk Bygningsindustri ved Horsens.

Over for Horsens Folkeblad bekræfter kommunikationschef Lone Ellersgaard fyringerne, men hun ønsker derudover ikke at forholde sig til Velux-koncernens fremtidige strategi for fabrikken i det østjyske:

- Vi er selvfølgelig nødt til at forholde os til virkeligheden, og vi vil fortsat følge markedet tæt, siger hun kortfattet.

Velux er grundlagt i Danmark i 1941 og ejes i dag af VKR gruppen. Velux beskæftiger flere end 10.000 ansatte i 40 lande - heraf 3.000 i Danmark. Velux Gruppen omsatte i 2007 for 17,4 mia. kroner.

Kilde: Horsens Folkeblad

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094