23948sdkhjf

Tidligere naturcenter skal være byens hus

Arkitektfirmaet Friis & Moltke skal omdanne en gammel naturcenterbygning til et alsidigt kirke- og kulturcenter i Fjerritslev.
I 2007 blev menighedsrådene i de nordjyske byer Fjerritslev, Kollerup og Hjortdal ejere af en 1.900 m2 nabobygning til Fjerritslev Kirke.

Bygningen har tidligere været naturcenter, og den skal nu omdannes til kirke- og kulturcenter med blandt andet multisal, kontorer, aktivitetsrum og cafémiljø:

- Kirkecenteret skal ikke kun være kirkens hus. Menighedsrådene ønsker at skabe et byens hus, et åbent hus for alle, som kan bruge det til mange forskellige formål, siger udvalgsformand Søren Grøn til Nordjyske.

Omdannelsesprojektet bliver en opgave for arkitektfirmaet Friis & Moltke fra Aarhus, som indtil videre har tegnet et skitseforslag. Det er ikke første gang, at Friis & Moltke får en opgave i Fjerritslev. Firmaet har tidligere blandt andet tegnet Fjerritslev Gymnasium.

Kilde: Nordjyske

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157