23948sdkhjf

Første spadestik til nyt hospice

Svanevig Hospice på Lolland nu endelig sætte spaden i jorden, og det nye hospice bliver et eksempel på, hvordan et arkitektonisk velgennemtænkt byggeri kan være med til at give ekstra kvalitet til hospice-arbejdet.
Onsdag i denne uge er der første spadestik til Svanevig Hospice på Lolland. Byggeriet af hospicet går i gang umiddelbart efter det første spadestik er taget og forventes at stå klar til brug i januar 2010.

Hospicet bliver bygget efter principperne i "Program for Det Gode Hospice", som er udviklet på initiativ af Realdania, og bag byggeriet står Jönsson A/S (totalentreprenør), Cubo Arkitekter og Alectia (ingeniør).

- Det er mange, mange timers arbejde, der nu endelig udmønter sig i, at vi kan komme i gang med dette flotte projekt, som vi ikke er i tvivl om, vil komme rigtig mange mennesker til gode. Vi glæder os nu til at se tegningerne blive til virkelige bygninger, og at se vores drømme blive til virkelighed, siger Birgitte Anthonsen, formand for Svanevig Hospice.

Svanevig Hospice bliver et 12-sengshospice på godt 2.200 m2, som ligger med smuk udsigt over vandet. Der er lagt vægt på, at stedets gode udsigt bliver udnyttet optimalt, så alle patientstuerne får mest mulig havudsigt.

Beboerstuerne ligger forskudt, hvilket skaber små lommer, der er med til at give bygningen en intimitet. Mellem beboerstuerne bliver der oprettet et gangforløb til en række opholdszoner. Midt i bygningen skabes der en sansehave, og i bygningen kommer der også en multisal og et refleksionsrum.

Totalentreprisesummen lyder på 39 mio. kroner ekskl. moms, hvoraf Realdania har bidraget med de otte mio.

Kilde: Realdania

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078