Nye havnearealer er eftertragtede
Selvom der er flere år til, at Køges nye havneudvidelse er på plads, er 80 % af arealerne allerede nu udlejet.
- Det er overvældende. Vi har afsat 80 % af arealerne. Og det er ingen hemmelighed, at den efterspørgsel, som vi oplever nu, betyder, at vi allerede er inde i overvejelser om at lave en havneudvidelse nummer to, som i givet fald vil kunne tages i brug om 12 år, siger direktør Thomas Elm Kampmann, Køge Havn og Skandinavisk Transport Center, til Erhvervsbladet.
Køges nye havn bliver en såkaldt »bulkhavn« med råvarer som træ og korn. De kommende lejere er både nye ansigter og eksisterende kunder med behov for mere plads.
Kilde: Erhvervsbladet