Politikere givere grønt lys til stort Hjørring-projekt
Hjørring Byråd gav i sidste uge sin godkendelse til et nyt byudviklings-projekt, der i løbet af de kommende år skal omdanne byens tidligere slagterigrund til butikker, boliger og kontorer.
Tirsdag i sidste uge fik selskabet så endelig grønt lys for sine planer, og første spadestik ventes taget senere på året.
Projektudviklingschef Brian Svart oplyser, at projektet kommer til at indeholde en dagligvarebutik og flere store udvalgsvarebutikker. Hvad de resterende kvadratmeter skal anvendes til, er endnu et åbent spørgsmål, men boliger, kontorer og lokaler til offentlige formål er blandt mulighederne.
Brian Svart peger på, at beliggenheden er meget attraktiv, og det kan være med til at sikre den nødvendige interesse for projektet:
- Projektet er beliggende op til byens to hovedfærdselsårer, tæt på offentlige transportmidler, tæt på det nye gågadeforløb og samtidig med byens attraktive parkanlæg, Svanelunden, som nabo. Det betyder, at de fleste brugerønsker til et nyt domicil eller ny bolig kan opfyldes, forklarer projektchefen.
Kilde: HP Gruppen