23948sdkhjf

Rækkehuse og lejligheder på vej ved Limfjorden

Med Dansk Boligbyg som entreprenør har Calum stukket spaden i jorden på Lindholm Brygge i Nørresundby.

Lindholm Brygge, hvor der årtier tilbage var cementfabrik og udskibningshavn, er de senere år omdannet til ny bydel med strandpark og et miks af ejer-, leje- og ungdomsboliger.

Nu er endnu et projekt igangsat i området, der ligger nogenlunde midt imellem Aalborg Lufthavn og byens centrum.

Det er Dansk Boligbyg, der opfører 21 rækkehuse med Luplau & Poulsen som arkitekt og Svend Poulsen som rådgivende ingeniør.

- Der er tale om 13 rækkehuse i ét plan og otte i to plan, fortæller Gert Gregersen, der er afdelingsdirektør for Dansk Boligbyg i Hobro.

Første etape af tre
Bag projektet med de nye rækkehuse står udviklingsselskabet Calum, som har yderligere to byggerier på Lindholm Brygge i sin pipeline.

Det ene er et 10 etager højt boligbyggeri med 40 lejligheder samt tre mindre boligblokke med i alt 70 lejligheder.

- Så vi snakker om i alt over 12.000 boligkvadratmeter, som enten er i gang eller forventes startet snarest. Alle tilladelser til byggeriet er i orden, siger direktør Jakob Axel Nielsen fra Calum.

Samarbejdet fortsætter syd for fjorden
Byggeriet af rækkehusene afsluttes efter planen den 1. november, men det gør samarbejdet mellem Calum og Dansk Boligbyg ikke.

Således er Horsens-entreprenøren valgt til at stå for endnu et Calum-projekt med boliger og erhverv i den nye bydel på Dansk Eternits tidligere fabriksgrund i Aalborg.

 - Der er tale om en gammel magasinbygning, hvor vi bevarer facaderne og bygger et helt nyt hus inde bagved. Det bliver til i alt 29 lejligheder samt to erhvervslejemål i stueplan, fortæller Gert Gregersen.

Præcis som på Lindholm Brygge er det Luplau & Poulsen og Svend Poulsen, der skal varetage rådgivningen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094