Göteborg vil satse på træhuse
Kommunen ønsker at stimulere anvendelsen af træ i byggeriet. Derfor vil firmaer, der bygger træhuse, fremover få førsteret, når der udstedes byggebevillinger.
Derfor vil kommunen i den svenske by fremover prioritere træhus-projekterne højest, når der skal udstedes grunde til nybyggeri:
- Vi ser gerne, at der opføres flere huse i træ i Göteborg. Det er et miljøvenligt byggemateriale, som formodentligt er billigere, siger ejendomsnævnets ordfører - Owe Nilsson - ifølge skogsland.se.
Træbyggeri nyder generelt stor opmærksomhed i Sverige, og anvendelsen af træ i byggeriet er steget pænt siden årtusindeskiftet. I efteråret lancerede den svenske regering projektet ”Trästad 2012”, hvor 12 kommuner skal arbejde på at udvikle fremtidens træbyggeri.
Kilde: Skogsland