23948sdkhjf

Opposition: Giv boligejere isolering på klods

SF, S og R foreslår nu at lade energiselskaberne tilbyde danskerne klimapakker, som efterfølgende betales tilbage gennem besparelsen i forbruget.
Få energiselskabet til at lægge nyt tag eller skifte vinduerne ud - uden at det kan mærkes på pengepungen.

Det lyder for godt til at være sandt, men det er ikke desto mindre essensen af et nyt forslag, som SF, S og R er klar til at tilbyde de danske boligejere:

- Tanken er at fastholde den samme udgift til huset og bruge den energibesparelse, der opnås til at afdrage lånet til energiselskabet, siger SF-formand Villy Søvndal til Berlingske Tidende.

Han og den øvrige opposition vil tilbyde danskerne klimapakker, der inkluderer energitjek af boligen, finansiering af selve renoveringen, et kontant tilskud fra en energisparefond samt garanti for, at det ikke vil føre til højere månedlige omkostninger, end man allerede sidder med.

Oppositionen håber på, at forslaget kan være med til at kickstarte de klimarenoveringer, som er kommet højt på den politiske dagsorden på baggrund af undersøgelser, der har konkluderet, at 40 % af den danske CO2-udledning stammer fra landets bygninger.

Kilde: Berlingske Tidende

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.659