23948sdkhjf

Hvidbjerg Vinduet satser på hjemlige himmelstrøg

Vinduesproducenten har udvidet produktionen i Danmark og satser på, at en hurtigere omstillingsevne kan være med til at give konkurrenterne baghjul.
Hvor flere af konkurrenterne har valgt at outsource den løntunge del af produktionen til lavtlønslande, har Hvidbjerg Vinduet valgt den modsatte strategi.

Thyholm-virksomheden ser bort fra Kina og Østeuropa og har i stedet placeret sine investeringer under hjemlige himmelstrøg:

- Vi har etableret en ny afdeling i Nors ved Thisted til fremstilling af træ/alu-vinduer. Vi startede med en håndfuld medarbejdere, som gik i gang med opbygning af produktionslinjen til aluminiumsdele, og nu fremstiller vi også selv alle trædelene til træ/alu-elementerne, siger direktør Claus Arberg til Børsen.

Han medgiver, at der kan være visse besparelser at hente i lavlønslandene, men ved at holde produktionen i Danmark er der andre fordele:

- Vi tror på, det er en fordel, at produktionen er centralt beliggende i markedet. Det sparer en masse udgifter til transport og belastninger på miljøet, forklarer direktøren.

Claus Arberg påpeger, at eftersom Hvidbjerg Vinduet baserer størstedelen af sit salg på det danske marked, kan selskabet - i kraft af sin geografiske placering - være i stand til at yde bedre og hurtigere service, end hvis varerne skulle hentes hjem langvejs fra:

- Vi kan hurtigt omstille os og efterkomme kundernes ønsker. Det er, ikke mindst i den tid vi nu er inde i, en værdifuld sidegevinst, fastslår han.

Hvidbjerg realiserede i 2007 et overskud før skat på 7,7 mio. kroner ud af en bruttofortjeneste på 29,5 mio.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078