23948sdkhjf

Københavnerfirma udvikler Rødovre-højhuse

Kommunalbestyrelsen i Rødovre vedtog i sidste uge en lokalplan, der baner vej for projektet ”Rødovre Port” med i alt 37.500 kvadratmeter nybyggeri, hvoraf størstedelen er boliger.

Det markante nybyggeri opføres ved siden af Rødovre Station på den grund, hvor Rødovre Stationscenter nedbrændte i 2013, og det forventes, at projektet vil strække sig over 3-4 år. Bygherre er selskabet Rødovre City, der købte stationscentergrunden i 2015.

Projektet udvikles af Gefion Group med Arkitema som arkitekt. Tre højhuse på 14, 16 og 19 etager – to på den ene og et på den anden side af Avedøre Havnevej – vil skabe et meget synligt landmærke, når man kommer fra syd.

Henover vejen opføres en toetagers, fritsvævende bygning. Dertil kommer en gang- og cykelbro med grøn beplantning.

- Det er et spændende og dristigt projekt, som indeholder en god blanding af boliger til alle aldersgrupper med tilhørende udeophold og butiksmiljø, siger udviklingsdirektør Henrik Nissen fra Gefion Group i en pressemeddelelse.

De 37.500 etagemeter opføres ved siden af Rødovre Station på den grund, hvor Rødovre Stationscenter nedbrændte i 2013. det forventes, at projektet vil strække sig over 3-4 år. Bygherre er selskabet Rødovre City, der købte stationscentergrunden i 2015.

Rødovre Port er Gefion Groups fjerde store nybyggeriprojekt, siden virksomheden i slutningen af 2015 udvidede sit forretningsområde med ansættelsen af den tidligere Sjælsø-direktør Jørgen Junker som projektdirektør.

Således står Gefion Group for udviklingen af ungdomsboliger i henholdsvis Valby og København NV samt et projekt med ejerlejligheder på Amager Strandvej.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157