23948sdkhjf

Køkkengigant overtager Nettoline

TCM Group har købt 100 procent af aktierne i den danske køkkenproducent.

Opkøbet er sket med tilbagevirkende kraft fra årsskiftet, hvor TCM Group har overtaget Nettoline fra investeringsfonden IndustriUdvikling og virksomhedens ledelse. Det oplyser TCM Group i en pressemeddelelse.

Nettoline producerer køkken, bad og garderobeløsninger på egen fabrik i Aulum, blot 10 km fra TCM Groups hovedkvarter i Tvis ved Holstebro. Produkterne bliver solgt gennem selvstændige forhandlere i Skandinavien og på webshops i Danmark og i Norge via varemærkerne Nettoline og Kitchn.

Administrerende direktør i TCM Group, Ole Lund Andersen, ser frem til at kunne præge den videre udvikling af Nettoline:

- Nettoline har i de seneste år udviklet sig til en stærk producent af køkkener til gør-det-selv segmentet med produkter i en høj kvalitet. Denne stærke platform skal være fundamentet i Nettolines fremtidige udvikling, hvor vi ser gode vækstmuligheder, både i Danmark og på eksportmarkederne.

Ole Lund Andersen ser desuden muligheder for Nettoline i at blive en del af en større køkkenkoncern:

- Udover de spændende vækstmuligheder kommer Nettoline til at få gevinst af at blive en del af noget større. I TCM Group har vi mere en 60 års erfaring fra køkkenbranchen og har stor succes med udviklingen af vores tre brands: Svane Køkkenet, Tvis Køkkener og Modulia. Dette er vi ikke i tvivl om, at Nettoline kommer til at få glæde af.

Også administrerende direktør i Nettoline Jan Thomsen glæder sig over mulighederne:

- Vi er glade for, at Nettoline er blevet solgt til en industriel ejer. Vi kommer til at indgå i en kapitalstærk koncern med stor og dyb erfaring om køkkenbranchen, som afgjort vil have stor betydning for den videre vækststrategi. Vi er meget tilfredse med salget til TCM Group, og at de som os kan se spændende udviklingsmuligheder i et samarbejde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079