23948sdkhjf

Glostrup-firma ansætter ny administrerende direktør

Ambitionerne er store i familieejede Garant Udlejning, som har styrket både ledelse, ejerkreds og bestyrelse.

Garant Udlejning A/S, der udlejer teknisk udstyr til byggeriet, har siden etableringen i 1993 været drevet som en familieejet virksomhed med stifteren Johnny Noisen i spidsen.

Nu hentes der nye kræfter ind, idet Steffen Meyer fra årsskiftet er tiltrådt som administrerende direktør og partner. 

Han har en baggrund som produktionsingeniør og har de sidste mange år arbejdet med forretningsudvikling og optimering, senest som salgsdirektør i it-virksomheden EG.  

- Bestyrelsen og jeg har store ambitioner for Garant Udlejning, som i høj grad er afhængige af et stærkt kommercielt fokus, og derfor er jeg glad for at kunne byde velkommen til Steffen Meyer, som vil styrke vores indsats på dette område og være med til at løfte virksomheden til nye højder, siger Johnny Noisen.

Han fortsætter selv som udviklingsdirektør med ansvar for forretningsudvikling, og virksomhedens direktion tegnes fremover af administrerende direktør Steffen Meyer, udviklingsdirektør Johnny Noisen og økonomidirektør Vibeke Sørensen.

Johnny Noisen forklarer, at ansættelsen af Steffen Meyer sker i forlængelse af en udskiftning i virksomhedens bestyrelse, hvor erhvervsmanden Jesper Jarlbæk i slutningen af 2016 indtrådte som ny formand og fik følgeskab af Jannick Birger Pedersen og Geir Magnus Jansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094