23948sdkhjf

Ny direktør skal være medejer

Eiler Thomsen Alufacader tager nu første skridt mod et generationsskifte.

Eiler Thomsen, grundlægger af den vestjyske facadevirksomhed af samme navn, har ansat 49-årige Thomas Nielsen som ny administrerende direktør.

Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer er hensigten, at den nye direktør om et år skal købe en del af aktierne i virksomheden.

- Jeg skal til at arbejde mindre, men jeg har ingen planer om at stoppe, siger Eiler Thomsen til avisen.

Den 67-årige grundlægger skal fremover primært koncentrere sig om ledelse af virksomhedens byggepladser.

Som ny direktør i Eiler Thomsen Alufacader skal Thomas Nielsen stå i spidsen for en stab af godt 70 medarbejdere hos en af landets førende facadeentreprenører.

Thomas Nielsen er uddannet produktionsingeniør og kommer senest fra en stilling som CEO i smykkevirksomheden Aagaard. Han har desuden ti års ledelseserfaring fra Lego-koncernen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078