Den hvide funkisvilla står i dag som et ikon for Jacobsens internationale periode, og huset er – her 85 år senere – stadig et interessant og vigtigt bygningsværk at beskæftige sig med. I februar falder et lejerskifte sammen med den verdensberømte arkitekts 115-års fødselsdag, og i den anledning åbnes Arne Jacobsens funkisvilla kortvarigt for offentligheden. (Foto: Realdania By & Byg)

Af Rasmus Gregersen 20. december 2016 13:30

Siden Realdania By & Byg købte og restaurerede Arne Jacobsens eget hus i Charlottenlund, har boligen tjent som privat lejemål.

Med store mellemrum sker det, at huset skifter lejer, og offentligheden bliver inviteret med inden for. I februar sker det igen.

Ejerskiftet falder tilfældigvis sammen med den verdensberømte arkitekts 115-års fødselsdag, og i den anledning afholdes en række eksklusive rundvisninger i den ikoniske funkisvilla i Charlottenlund, som Arne Jacobsen tegnede og opførte til sig selv og sin familie i 1929.

- Huset viser de første spæde skridt på vej ud af én verden og ind i en anden. Arne Jacobsen kan det helt moderne samtidig med, at han holder fast i kvaliteten fra den gamle verden. Det er det, der gør ham til så enestående en arkitekt - en af de allerstørste, vi har haft, fortæller Per Troelsen, arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, i en pressemeddelelse.

Flashede formuen

Huset er Arne Jacobsens første eksempel på en bebyggelse med inspiration fra den internationale funktionalisme, og det var med sin skarpskårne bygningskrop, flade tage og hvidmalede betonmure datidens mest moderne hus i Danmark.

Men inde bag den moderne funkisskal gemte sig et ekstremt traditionelt og reaktionært hjem, forklarer Per Troelsen. I modsætning til Heiberg og PH, som forsøgte at omstrukturere rummene og angribe det at være familie på en anden måde, var Arne Jacobsen lidt mere højborgerlig i sin tilgang til livet.

Han lagde heller ikke skjul på, at det var et dyrt hus. Eksempelvis skulle de synlige støbejernsradiatorer signalere, at der var centralvarme, og at komforten var langt højere end i huse med kakkel- eller koksovne. Og i entreen er døren ind til køkkenet udstyret med et meget dyrt og moderne funkishåndtag i bakelit og rustfrit stål, hvorimod håndtaget på indersiden, hvor kun stuepigen og hustruen kom, blot er et billigt knebelgreb.

- Man flashede pengene dér, hvor gæsterne kom, og så sparede man alle de andre steder, siger Per Troelsen.

Blandede materialerne

Arne Jacobsen indrettede sig med en del ting, som man kunne forvente at finde hos en bedsteborger fra det 19. århundrede; antikke stole, ægte tæpper, et bord og et flygel med snoede ben og en masse nips.

- Jacobsen smed ikke sin indretningsstil over bord, bare fordi verden blev moderne. Han blandede mange forskellige materialer, som til sammen gav en enormt stor oplevelse af stoflighed, forklarer Per Troelsen

Arne Jacobsens evne til at orkestrere mange materialer især blev tydelig, da han 30 år senere tegner SAS Royal Hotel.

Selv om huset rummer aspekter fra den borgerlige villa, peger det også fremad mod nye tider. Ventilationsanlæggene under vindueskarmene, de særlige messingbakker til urtepotter, stålbord-pladerne i køkkenet og den skibsagtige jerntrappe til tagterrassen er klare moderne attributter. Og så er placeringen af tagterrassen så højt oppe usædvanlig.

- Hvis man sætter sig op på sådan en tagterrasse i et nybyggerkvarter, så udstiller man virkelig sig selv. Rent socialt har det været helt uhørt for nogle. Balkoner og altaner er oprindeligt tænkt som dekorative elementer, så der er meget socialhistorie i det, forklarer Per Troelsen.